Vinanmeldelser

2009 Domaine de la Mavette, Gigondas Cuvée Boisée, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Efter hvidvin følger rødvin … et godt råd. Intet godt oksekød uden god rødvin er et andet fint råd. Så torsdagen bød også rødvin i form af denne Gigondas Cuvée Boisée fra vinhuset Domaine de la Mavette, som holder til i netop byen Gigondas omkring 10 kilometer nordøst for Orange i Rhône.

Vinhuset ejes af Jean-François Lambert, som startede med at lave vin på vingården i 1988. Han overtog gården efter hans far, som havde arvet vingården fra hans moster Emma Roux. Hun havde mistet sin mand i første verdenskrig, og da sønnen blev dræbt af en nazi-patrulje i Sablet under anden verdenskrig … ja så var der ingen naturlige aftagere.

Jean-François’ far var nevø til Emma Roux … og ikke synderlig interesseret i vinproduktion, da han drev en bar Carpentras. Da han arvede vingården, så udlejede han den med de tilhørende 15 hektar vinmarker. Da lejen imidlertid ophørte i 1971, så måtte han dog i gang på vingården.

Han manglende dog både interessen og det nødvendige udstyr, så derfor blev det sønnen Jean-François, som fik ansvaret i 1986 efter endt uddannelse og i en alder af blot 20 år. Jean-François havde studeret vin, bl.a. i Bourgogne, og lavede sin første vin på Domaine de la Mavette i 1988.

I dag driver Jean-François Lambert sammen med hustruen Sandrine domænet, som i dag omfatter omkring 30 hektar vinmarker, herunder 6 hektar Gigondas, et par hektar Côtes du Rhône Village i Sablet, 15 hektar Côtes du Rhône og 7 hektar Vin du Pays. Jean-François har omlagt hele produktionen til økologisk drift.

Selve vinkælderen ligger i et gammelt hus, som blev ombygget tilbage i starten af 1900-tallet, og så er vingården i øvrigt nabo til Notre Dame de Pallieres, som drives af Jean-Pierre og Claude Roux, som vel formentlig er i familie med den afdøde Emma Roux, Jean-François’ fars moster. Ja, men den forbindelse er vist rent gætværk fra min side.

Jean-François Lambert laver en række vine, bl.a. en Vin du Pays, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village Sablet, Gigondas Rosé, Grenache Prestige, Gigondas, en hvid Cuvée Prestige samt denne Gigondas Cuvée Boisée, som er husets absolutte topvin. Og 2009 er så i øvrigt en faktisk årgang i netop Rhône.

Vinen er – som husets almindelige Gigondas – lavet på 65% Grenache, 25% Syrah, 5% Mourvedre og 5% Cinsault. Lagring først et halvt år i cementtank og dernæst i 12 måneder på barriques. Ellers ikke ret mange informationer om vinen. Vinhuset har ingen hjemmeside, men dog en Facebook side … men alene med et coverbillede og ingen oplysninger i øvrigt.

Nå, men så kan vi da smage vinen. Næsen er knastør. Der er blæk, Rhône/Provence krydderier, solbær, våde egetræsplanker og en let sødme. I munden er vinen fyldig, har godt med frugt, peber, tørhed og tanniner. Det er dog rundet pænt af, så den aldrig bider eller stikker ud, men faktisk smager ganske fornuftigt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 468 kr., igen er det jo restaurantpris.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Bernard Humbrecht, Riesling Goldert Grand Cru, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

Torsdag bød på lidt Alsace Riesling, endda fra en Grand Cru mark kaldet Goldert, som ligger ved den lille vinby Gueberschwihr – lige på vinruten – et par kilometer syd for Eguisheim. Og lige midt i Gueberschwihr på det centrale torv finder vi den lille vinbonde Bernard Humbrecht, som står bag denne vin.

Vinhuset ligger i en gammel renæssancebygning fra 1619, bygget af Marx Dornstetter. Det er én af byens mest seværdige bygninger, og den blev købt af Jean Humbrecht i 1850.

Bygningen oser af historie og er blandt andet fødested for biskop Louis Joseph Marie Humbrecht, som var sognepræst og senere blev både biskop af Poitiers og ærkebiskop af Besançon.

Selve Humbrecht familien har været vinbønder i Alsace siden 1620, men domænet opstår reelt først i den nuværende form i 1931, da Bernard Humbrecht sammen med hustruen Josephine mere målrettet begynder at blive vinavlere, og det er først i 1968 at man selv begynder at tappe vin på flasker på den gamle vingård. Dengang var arealet også alene 3 hektar.

Siden 1983 har det imidlertid været sønnen Jean-Bernard Humbrecht samt hans hustru Véronique som har stået for driften. Jean-Bernard har også udvidet vingården – både ved udbygning af kælderen samt ved køb af flere marker, således domænet i dag samlet ejer knap 8 hektar vinmarker, hvor Grand Cru marken Goldert er husets topmark.

Om familien har relationer det til kendte domæne Zind-Humbrecht ved jeg ikke, men Zind-Humbrecht ejer også en del af Goldert, så det er jo langt fra umuligt.

Her har vi netop én af vinene fra Goldert, nemlig en 2011 Riesling Goldert Grand Cru, som i næsen har en lille smule petroleum … ikke meget, men det anes svagt, lidt nødder og sådan lidt en varm, rund næse med lidt hyld, citrus og honning. I munden er vinen blød, næsten cremet … og ganske harmonisk, men måske også en anelse anonym. Men den smager bestemt godt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 428 kr., men det er jo restaurantpris. På vingården koster vinen mere beskedne 11,10€ … eller omkring 83 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Domaine de la Janasse, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Med tirsdagens vin er vi hos Domaine de la Janasse, én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien. Vinen er husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg mærkelig nok aldrig har anmeldt her på bloggen … men det råder jeg så bod på nu, og med rette … for det er en dejlig lille hverdagsvin.

Sabon familien står bag domæner som Roger Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973. Det er i øvrigt Aimé, som vi kan se på billedet ovenover.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne Côtes du Rhône fra Domaine de la Janasse er lavet som et blend på 50% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre, 5% Cinsault og 15% Carignan, og sidstnævnte endda fra over 60 år gamle vinstokke. Den er lavet med nøjagtig samme omhu og efter samme vinifikationsmetoder som domainets berømte Chateauneuf-du-Pape-vine.

Der foretages kun afstilkning af druerne, hvis stilkene ikke er helt modne. Denne Côtes du Rhône afstilkes 80% og macerationen varer i 12-15 dage. Grenache modnes hovedsageligt i cementtank eller foudres, mens Syrah og Mourvedre modnes i barriques. Druerne til vinen kommer fra en 23 hektar stor mark og der laves årligt mellem 60.000 og 80.000 flasker af denne vin.

Duftmæssig godt med herligheder … der er yoghurt, blæk, Rhône/Provence krydderier, animalsk hestestald og mødding, som dog er tydeligst, når vinen lige er skænket og forsvinder lige så stille, når vinen står i glasset et stykke tid. Der er også lidt solbær, lidt kirsebær, lakrids, gamle fade og blomstersæbe. Virkelig en flot duft fra denne vin og elsker specielt den landlige og rustikke stil.

I munden er vinen fyldig, kraftig med modne bær, grøn syre, som faktisk er meget charmerende. Der er godt med mørk frugt, fad, let sødme og lidt peber, som brænder lidt på tungen i eftersmagen. Tanninerne er bløde og modnet lidt af årene siden 2010 … og jeg tror sgu, at jeg har ramt den lige i r…. med hensyn til, hvornår den bør drikkes. De 4-5 år siden høsten har rundet vinen fint af.

Forhandles af Jysk Vin, hvor nyeste årgang koster 99 kr. ved køb af 1 flaske, og 74,95 kr. ved køb af 6 flasker. Køb 6 og gem de fleste 3-4 år.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Vega Moragona, Sueño Tempranillo, Ribera del Júcar, Spanien

Skriv en kommentar

Så er vi tilbage hos kooperativet med det fabelagtige navn; Vega Moragona, Viñedos y Bodega La Magdalena Sociedad Cooperativa de Castilla-La Mancha, også kendt som Vega Moragona eller Bodega La Magdelena. Det er nemlig atter med en Tempranillo baseret vin, som blot har navnet Sueño … drøm.

Men er vinen så også en drøm? Ja, det spørgsmål skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Vega Moragona holder til i byen Casas de Haro i provinsen Cuenca i vinområdet Castilla-La Mancha og appellationen DO Ribera del Júcar. Kooperativet er grundlagt i 1958 af 60 lokale vinbønder, men omfatter i dag ikke mindre end 290 medlemmer.

Og disse vinavlere har samlet ikke mindre end 1.600 hektar vinmarker i DO Ribera del Júcar, en appellation der først blev oprettet i 2003.

I forhold til hele Castilla-La Mancha er klimaet i DO Ribera del Júcar bedre. Der er mere indflydelse fra Middelhavet, mere nedbør og jord indeholder mere kalksten og sandsten. Det er dog stadig meget varmt, men det giver mere fyldige og mere delikate vine end i La Mancha.

Vega Moragona har deres marker beliggende i omkring 740 meters højde, og her dyrker man druerne Tempranillo, Bobal , Syrah, Cabernet Sauvignon, Grenache og Merlot samt de hvide Airen, Macabeo og Moscatel de Grano Menudo. I DO Ribera del Júcar kalder man i øvrigt druen Tempranillo for Cencibel … og det er også den dominerende sort i området.

Cencibel synes særlig velegnet til Ribera del Júcar, og man tillader også kun et udbytte, som er 12% lavere end La Mancha. Det er helt sikkert også én af forklaringerne på, at vinene fra Ribera del Júcar kvalitetsmæssigt ligger over vinene fra La Mancha. Det gør bl.a. vinene mere parfumerede, intense, rige og elegante.

Vega Moragona, Viñedos y Bodega La Magdalena Sociedad Cooperativa de Castilla-La Mancha har de seneste år investeret i nye teknologier i vingården, bl.a. elektronisk temperaturstyrede rustfrie ståltanke samt pneumatisk vinpresse. Der er også lavet ny vinkælder med plads til 250 amerikanske og franske egetræsfade … specielt til brug for lagring af de vine, som kommer de ældste vinstokke, typisk 35-65 år gamle.

Og denne Sueño Tempranillo kommer også fra vinstokke, som er gennemsnitlig 50 år gamle, og hvor udbyttet er beskåret ned til 3,5 tons pr. hektar. Den er lavet på kooperativet med hjælp fra Majuelos de España, som er et spansk negociant firma, som ledes af Felipe Alvarez. Firmaets formål er at producere vine fra gamle vinmarker på tværs af hele Spanien, og de har da også tilknyttet en række vinmagere fra hele Spanien.

Det er vinmagerne Rosa Zarza fra Toro, Cesar Mate fra Ribera del Duero (ham er vi tidligere stødt på her på bloggen, da han er leder af kooperativet Bodega Cooperativa San Pedro Regalado), Jose Alberto Calvi i Ribera del Duero, Juan Ayuso i Ribera del Duero, Joan Carles i Montsant, Fernando Garcia i Castilla Y Leon, Jose Domeco i Rioja samt Cesar Langa i Calatayud.

Hvem af disse, som har hjulpet med denne Sueño Tempranillo ved jeg ikke, men vinen er lagret 10 måneder på franske og ungarske egetræsfade, heraf 40% nye, og så har vinen i øvrigt fået 91 point af Parker.

Og i glasset en mørk, fyldig vin, som i næsen har godt med røg, tør jord, solbær samt lidt blommer, vaniljekranse, chokolade, sødme samt krydderbuske og tørrede krydderier. Smagen er tør, blød og cremet. Meget fyldig med mørke, modne bær og der er alligevel syre, men uden at det bliver for stramt. Der er også sødme, men heller ikke for meget. Der er også eg og bløde tanniner.

I det hele taget en vin, som har flot balance og er ganske lækker … så svaret på spørgsmålet om, hvorvidt vinen også er en drøm, må være; Jo … en lille drøm af en vin, men nok mest på grund af kvaliteten i forhold til prisen.

Vinen er nemlig købt i SuperBest for 60 kr., og forhandles også hos SuperVin, hvor prisen er 99,95 kr. ved køb af 1 flaske og 59 kr. ved køb af 6 flasker. Et ganske godt køb, og man får nok lidt mere for pengene i dette mere ukendte område, end fx ved vine fra Ribera del Duero, som er mere kendt.

Rating 4,5/7    

Vinanmeldelser

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienÉn af weekendens vine blev en Chianti … Chianti Castiglioni fra vinhuset Marchesi de Frescobaldi, som jeg efterhånden har skrevet om en del gange her på bloggen. Jeg har endda også tidligere smagt denne Chianti, blot i en årgang 2009. Så for nærmere beskrivelse af vinhuset vil jeg blot henvise til tidligere blogindlæg.

Jeg skal derfor blot linke til de vine, som jeg tidligere har skrevet om fra vinhuset, nemlig deres 2009 Chianti Castiglioni, 2008 Nipozzano Riserva Chianti Rufina, 2006 Lamaione IGT, 2009 Luce IGT, 2008 Morellino di Scansano Riserva Pietraregia dell’ Ammiraglia, 2011 Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva og 2007 Castel Giocondo Brunello di Montalcino.

Den store  vinfamilie ejer en helt række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta Luce Della Vite, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og Tenuta di Castiglioni. Det er selvfølgelig fra sidstnævnte at denne Chianti stammer fra.

Druerne til denne Chianti Castiglioni hentes fra 40 hektar lerjord beliggende i 150 til 250 meters højde med forskellige eksponeringer. Vinstokkene er gennemsnitlig 20 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hektoliter pr. hektar. Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål … har slet ikke set egefade.

Duftmæssigt lidt grønne blade, umodne bær, ribs og en lidt sjov duft, som jeg ikke lige kan definere. Der er krydderier, støvet og tør jord samt gamle egetræsplanker. I munden har vinen frisk frugt … igen lidt ribs, jordbær, men – akkurat som 2009’eren – lidt vandet i udtrykket. Der også godt med tanniner, en frisk syre og krydret smag.

Lidt kantet. Umiddelbart ikke den store forskel i forhold til første gang, at jeg smagte vinen. Blev en smule bedre næste dag … så et godt råd må være, at give vinen rigeligt med luft. Rigeligt.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 100 kr., pt. på tilbud til 80 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Dr. Heigel, Spätburgunder, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag, grundlovsdag, fridag, fars dag … og natürlich Spätburgunder dag. Dagens gøremål er ved at være overstået, 21K på løbeben, tur på lossepladsen med haveaffald og pap (jeg sagde ikke tomme vinkasser) – men et mega stenslag rigere, og det koster helt sikkert en ny forrude … ØV ØV – fået pudset vinduer og ellers været lidt i haven.

Så kan man vel allerede godt åbne fredagens vin? Som det vise ordsprog hedder; A Meal Without Wine Is Called Breakfirst, så på den led opfylder jeg allerede første væsentlige kriterie, for det er allerede eftermiddag.

Og vinen blev en Spätburgunder fra Weingut Dr. Heigel, som holder til mellem de to små landsbyer Zeil og Haßfurt, sådan omkring 25-30 kilometer nordvest for Würzburg i Franken.

Vingården ejes og drives af den gode Dr. Klaus-Peter Heigel, som etablerede vingården i 1994 sammen med hustruen Birgit. De har i alt 13,8 hektar vinmarker, men markerne ligger meget spredt … bl.a. har Dr. Heigel en parcel på Randersacker Pfülben syd for Würzburg.

Derfra har jeg faktisk tidligere smagt én af den gode doktors vine, en 2010 Randersacker Domina, altså på den drue som vel nærmest er en krydsning sorterne Blauer Portugieser og Spätburgunder. Nå, men det var et sidespring. Ein Seite Springen.

Ellers er hans bedste marker Zeiler Mönchshang, Würzburger Abtsleite og på markerne dyrker Dr. Heigel primært hvidvine. 25% af hans marker består dog af røde sorter som netop Domina, Spätburgunder, Fruhburgunder, Dornfelder samt lidt Merlot.

Klaus-Peter Heigel har dog en helt speciel kærlighed for den hvide drue Müller-Thurgau, som han kalder et uelsket barn, som kan blive en mønsterelev. Han er således medlem af foreningen Frank & Frei, som samlet omfatter 15 vinproducenter i Franken. Sammen forsøger de gode vinbønder at udbrede deres vine på Müller-Thurgau, udveksle erfaringer og de har endda i fællesskab lavet en Rotling med druer fra deres respektive marker.

Derudover har den gode Dr. Klaus-Peter Heigel et stort hjerte for at hjælpe børn. Han er nemlig formand for Lions Club Haßberge, hvor han flere gange har stået i spidsen for indsamling af tøj og medicinske hjælpemidler til et børnehjem i den rumænske by Craiova.

På Weingut Dr. Heigel laves der årligt omkring 100.000 flasker årligt, og én af disse vine er denne Spätburgunder. Vinen er lavet med 21 dages maceration og biologisk regulering af syreindholdet. Derefter har vinen lagret 12 måneder i små træfade.

I glasset er vinen en kende mørkere end dens tyske verwandten … slægtninge, næsten som i toscansk Sangiovese. Og det går faktisk igen i både duft og smag. I næsen er der krydrede bolsjer, mint, hindbær, tydelig mørk chokolade samt en lidt ældre, syrlig note og tørhed. I munden virker vinen grøn, jernholdig med jod, tranebær, let peber … lidt skæv og ikke særlig omgængelig.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,50€ … eller omkring 71 kr. Sammenlignet med Huffs Fruhburgunder – som koster det samme, men smager tifold bedre – er dette ikke årets køb.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2012 Domaine Masson-Blondelet, Pouilly-Fumé Villa Paulus, Loire, Frankrig

Skriv en kommentar

Fra Selection-smagningen også lige en frisk lille hvidvin fra Domaine Masson-Blondelet, som holder til lige udenfor byen Pouilly-sur-Loire, lige opad Loire floden. Og vinen er denne Pouilly-Fumé Villa Paulus … en ren Sauvignon Blanc vin, lige klar til at nyde på terrassen i det kommende sommervejr.

Vinhuset er grundlagt i 1975 af ægteparret Michelle og Jean-Michel Masson, som stammer fra en familie af vinbønder. Deres vineri er bygget i 1980, en kælder i tre niveauer, så ægteparret kan lave vinene uden brug af pumper, men alene ved tyngdekraften.

I dag får de hjælp af deres børn Mélanie og Pierre-François, som dermed er 7. generation af Masson vinbønder.

Domaine Masson-Blondelet er en lille producent af Pouilly-Fumé og Sancerre vine, og familien ejer i alt 21 hektar vinstokke, som er tilplantet med henholdsvis Sauvignon Blanc samt Pinot Noir. Alle deres marker er orienteret syd/syd-øst og kan nyde godt af et særdeles godt mikroklima på grund af Loire floden, som præcis i dette område er klassificeret som naturreservat.

I Pouilly-Fumé er husets bedste marker Les Angelots, Villa Paulus og Les Pierres de Pierre. Husets Sancerre vine kommer fra en mark ved byen Thauvenay.

Og familien Masson forsøger også er lave deres vine så naturligt som muligt. De har således ikke brugt kunstgødning i mere end 35 år og de har heller ikke brugt ukrudtsmiddel eller pesticider siden 2002. I stedet bruger familien meget tid på at luge vinmarkerne, og det mener Jean-Michel Masson også er afgørende for kvaliteten af vinene.

Denne Pouilly-Fumé Villa Paulus er selvfølgelig lavet med druer fra marken Villa Paulus, en 4,5 hektar stor mark, hvor vinstokkene er mellem 25 og 40 år gamle. Undergrunden består af Kimmeridgean mergel, en slags hvid ler med forstenede skaller og fossiler af østersskaller. Vinen er lavet med presningen af druerne og uden skindkontakt. Lavet på ren stål for at fremme så megen friskhed og mineralitet som muligt. Der laves årligt 30-34.000 flasker af denne vin.

I næsen har jeg noteret lidt kvæde, grape, pærer, citrus og græs. Virker frisk. I munden er vinen grøn, frisk, livlig. Gør ikke vildt indtryk, men bestemt en vin, som jeg gerne vil nyde på terrassen en varm sommerdag.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 155 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2010 Guerrieri-Rizzardi, 3 Cru Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Og når vi nu er ved Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi i Bardolino, så bød en lille Selection smagning torsdag hos Vinspecialisten faktisk også på en vin fra dette vinhus, nemlig husets 3 Cru Amarone della Valpolicella Classico Classico DOCG … én af de tre Amaroner, som produceres på vingården.

Selvom Cru betegnelsen måske ikke hører hjemme i Italien, så har denne 3 Cru Amarone della Valpolicella DOCG sit navn på grund af, at druerne til vinen kommer fra Guerrieri-Rizzardis tre “Grand Cru” marker, nemlig markerne Calcarole, Pojega og Rovereti.

Det er samtidig også tredjevinen blandt husets Amaroner, idet der over denne er storesøsteren Villa Rizzardi Amarone Classico della Valpolicella DOCG, udelukkende af druer fra marken Pojega, samt den største søster og topvinen Calcarole Amarone Classico della Valpolicella DOC, som også er en enkeltmarksvin lavet af druer fra marken Calcarole og udelukkende laves i specielt gode årgange.

Vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella mens de sidste 10% skulle være Barbera. Ja, Vinspecialisten er åbenbart ikke helt sikker, for nogle steder står der Barbera og andre steder, at de sidste 10% er Molinara. Jeg tror nu, at der er Barbera, som bl.a. også bruges i de to større Amaroner. Desværre findes vinen ikke på vinhusets hjemmeside, så vi læner os i stedet op ad vinspecialisten.

Vinen er fremstilles helt traditionelt som Amaroner, dvs. med tørring på stråmåtter inden presning. Gæringen finder sted i fade på mellem 18 og 25 hektoliter og når gæringen er tilendebragt, så lægges vinen 12 måneder på fade af 2,25 hektoliter og efterfølgende 24 måneder på fade af 25 hektoliter.

I næsen en lidt sur/syrlig note, næsten som en sur sok … men absolut på en god måde, måske lidt en gæret duft. Derudover flæsk, bacon, røget flæsk, tørrede figner, overmodne blommer samt tørre krydderier. I munden godt med Amarone fylde, let rosin … men slet ikke så galt, som det nogen gange sker med Amaronerne. Der er også mørk frugt og en vis friskhed, som gør at den aldrig bliver helt tung … og hurra for det. Fint glas.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 295 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Guerrieri-Rizzardi, Tacchetto Bardolino Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Denne uge bød også på en italiener, nemlig vinen Tacchetto Bardolino Classico fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, som ligger ved byen Bardolino … lige klods op af Gardasøen. Det er et vinhus, som specielt er kendt for deres Amarone vine, men faktisk laver en lang række vine.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og det gamle hus i Bardolino har fungeret som vingård siden 1450. Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Derudover har familien i 2011 bygget et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne Tacchetto Bardolino Classico er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Tacchetto, som er på 3,51 hektar og ligger i bakkerne ved byen Cavaion, lidt sydøst for Bardolino. Undergrunden er sandet og fyldt med sten, og vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella og 10% Merlot, 10-15 dages maceration og alene lavet på rustfri ståltanke, hvori vinen også modner 6 måneder. Der er lavet 11.300 flasker af vinen i denne årgang 2013.

I næsen en herlig duft … slet ikke Veneto-tung, men starter med lidt syrlig stald, babybræk … eller noget animalsk af en slags, blæk, syrlig frugt, ribs, tørhed, tørre grene … ganske rustik og en smule grøn. Virker ganske kompleks i næsen. I munden er vinen rund med blid frugt, kirsebær, fin syrlighed og renhed. Faktisk dejligt at opleve, at Corvina og Rondinella kan give så frisk vin. Bliver måske lidt “vandet” i udtrykket og lidt kort i eftersmagen, men bestemt en elskelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Tenute Rubino, Primitivo IGT Salento, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

Sidste weekend bød også på en italiener, nemlig denne Primitivo IGT Salento fra vinhuset Tenute Rubino, som ligger i Italiens hæl, helt præcis ved byen havnebyen Brindisi i Salento i Puglia eller som vi herhjemme kalder Apulien, et varmt og solrigt område, som producerer masser af vin.

Vinhuset hedder helt korrekt Azienda Agricola Dottore Luigi Rubino, idet huset drives af doktor Luigi Rubino, men huset kaldes til dagligt Tenute Rubino, men hed sjovt nok Tenute Del Sole, da jeg sidste gang smagte en vin fra huset. Det var endda samme vin – deres Primitivo – blot i en årgang 2007.

Jeg ved ikke hvorfor, at det har ændret navn … måske den gode Luigi gerne ville ha’ familienavnet mere frem på etiketterne.

Det var nu Luigis fader Tommaso Rubino, som midt i 1980’erne opkøbte en stor del jord i området, da han så store muligheder i Apulien. De købte marker lå lidt oppe i bjergene, og han fik dem til en særdeles fornuftig pris, da ingen andre havde set potentialet i markerne på det tidspunkt.

Han købte ikke mindre end 500 hektar jord, byggede samtidig en vingård og startede med vinproduktionen, men det var imidlertid sønnen Luigi, som virkelig faldt for vinproduktionen, så forretningsmulighederne og byggede videre på sin fars passion. Han fik øget arealet af vinmarker til 200 hektar og det blev reelt starten på Tenute Rubino, som solgte deres første vine i 2000.

Til vinificeringen fik Luigi Rubino hjælp af Renzo Cottarelle, den bedste ønolog i Italien i dag. Allerede i årgang 2001 fik Tenute Rubinos Primitivo Visellio de eftertragtede tre glas i Gambero Rosso, mens husets Jaddico vin fik to sorte glas og et lyserødt, forstået på den måde at den var kandidat til tre glas, men faldt på målstregen.

I dag er det dog ønologen Luca Petrelli, som er ansvarlig for produktionen sammen med Luigi Rubino og hustruen Romina Leopardi, som Luigi blev forelsket i, da hun arbejdede på Tenute Rubino. Hun kommer oprindelig fra Australien, men er af italiensk afstamning og uddannet i vinbranchen. Luigi siger, at hun er den feminine side af vinhuset … selvom hun er en Iron Lady.

De fleste af Tenute Rubinos vinmarker ligger i dalstrøgene, da man her er sikker på en 100% modenhed hvert år. Fordelen ved beliggenheden i bjergene er, at temperaturen falder markant om natten. Derved sænkes gennemsnitstemperaturen under druernes vækstsæson, som således strækkes. Resultatet er et højere syreindhold og mere karakter fra jordbunden, idet vinplanten har tid til at transportere mineraler op fra jorden.

Vinmarker er reelt opdelt i 4 store marker, nemlig markerne Jaddico, Marmorelle, Uggìo og Punta Aquila. Og der dyrkes sorterne Primitivo, Negroamaro, Aleatico, Malvasia Nera, Malvasia Bianca, Montepulciano, Vermentino, Chardonnay, Susumaniello og Aglianico.

Luigi er specielt blevet forelsket i den lokale drue Susumaniello, en rød drue som udelukkende findes i Brindisi området. Han har endda lavet et projekt, hvor formålet er at udbrede denne glemte drue via nye og innovative vine. Således laver Luigi flere vine på druen, bl.a. husets Oltremé og Torre Testa. Flere påstår, at druen er i familie med Sangiovese … så den skal vist prøves en dag.

Nå, men her har vi husets almindelig entry-level Primitivo, lavet i serien The Classics. 100% Primitivo og lavet traditionel på ståltanke, maceration på 15 dage og med fire til seks måneders flaskelagring, inden vinen frigives til salg. Ingen lagring på eg eller andet. Der laves 80.000 flasker af vinen hver år.

Duften er sød, fyldig, varmkrydret med modne solbær, krydderbuske, godt med sol, vanilje og brændte noter. Smagen har godt med sødme, som vi kender det normalt fra Primitivo og Zinfandel. Der er sød, moden frugt, men også en lidt “vandet” fornemmelse, hvor krydderierne stikker lidt ud. Men samlet en meget omgængelig vin, som de fleste vil kunne lide.

Købt i Vinspecialisten, pris 80 kr.

Rating 4/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger