Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardis nye, store produktionsanlæg og tilhørende smagelokale inkl. vinbutik er nærmest nabo til Zeni, så dér stoppede Houlberg også ganske kort.
Imødekommenheden var kølig, men da den var i skikkelse af en tiltrækkende ung, graciøs & feminin skikkelse bag disken, så var det helt fint. Kølighed på dét plan i varmen er altid godt.
Jeg var eneste besøgende og nøjedes med at smage og købe et par vine, bl.a. denne Bardolino Classico DOP. Beskedent … jeg ved det, men jeg har smagt flere at husets vine før, da de forhandles af H.J. Hansen kæden, dvs. i Vinspecialisten. Jeg har også tidligere skrevet om huset her på bloggen.
Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og holder reelt til i et gamle hus i Bardolino. Det har fungeret som vingård siden 1450, men i dag ligger al produktionen i et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det er bygget i 2011 og fremstår ganske imponerende, hvilket du måske også får fornemmelsen af på billederne nedenunder.
Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.
Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.
Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.
På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.
Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang.
Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Her ser I indkørslen til Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi … når man først er forbi den store port.

Og her indgangen til butikken og smagelokalerne.

Og vender du dig om, så er der udsigt til husets vinmarker.
Her har vi så en ægte Bardolino vin … en vin, som er meget udbredt netop i det område. Vinen er lavet på 65% Corvina, 15% Rondinella, 10% Merlot 10%, mens de sidste 10% består af henholdsvis Molinara, Ancellotta og Sangiovese. Druerne kommer fra 38 forskellige vinmarker omkring Bardolino og Cavaion. Lavet på store ståltanke og lagrer også i ståltanke i op til 12 måneder. Der laves årligt 12.600 flasker af denne vin.
Jeg har smagt Bardolino vine et par gange … meget speciel duft og tilsvarende smag. Denne her – synes jeg – hører til blandt de bedre. I næsen kommer den typiske Bardolino duft dog klart frem. Det er sådan lidt frisk frugt, nok mest lys frugt, blomster, sæbe, teblade og lidt syrlige elementer. Normalt kender vi mest Corvina druen, når den er tørret, men her får man mere druens friskhed … på godt og ondt.
Smagen er lidt i samme boldgade med en ren, frisk frugt, meget let vin og måske lidt flygtig. Det er hindbær, sure kirsebær samt en direkte druesødme, let peber og en smule tanniner, som dog er svage samt lidt krydderier. Eftersmagen er kort, og vinen bliver måske lidt simpel og unuanceret.
Købt på vingården, prisen mener jeg lå omkring 7 € … eller lidt over 50 kr. Hos vinspecialisten koster vinen 90 kr.
Rating 3/7 ![]()
![]()
![]()
Netop hjemvendt efter kanon ferie … kombi af afslapning samt spændende besøg hos vinproducenter i både Franken, Rheinhessen og Mosel i Tyskland samt Veneto i Italien. Veneto fordi Gardasøen … la bella Lago di Garda var udvalgt som hovedmålet for familiens ferie.


Houlberg har været på ferie, og bl.a. besøgt Randersacker … den lille winzerby, som alene i bykernen huser ikke mindre end 16 vinhuse. Derudover findes der selvfølgelig også en række spændende vinhuse uden for byen.
I 1978 sang discogruppen Love And Kisses titelnummeret til filmen Thank God It’s Friday … og hvor havde de ret. Thank God It’s Friday … men det betyder jo også én ting, nemlig Spätburgunder i glasset i det houlbergske hjem.
Sexet som en showdanser, mysterisk som en ægyptisk sfinks, koncentreret som et højeksplosivt atom-partikel eller en Knorr maggi-terning på speed, lille … men rank og ganske nuser, og kommer samtidig i en eksklusiv gaveindpakning, næsten som en rød fløjlskjole med tilhørende hofteholdere … blot firkantet.
Så blev det fredag igen … hvor bliver tiden dog af? Nej, endnu vigtigere, hvor bliver sommeren af? Efter en travl uge, hvor vejret har virket nærmest efterårsagtigt, så er det tid til lidt selvforkælelse, og hvad er så bedre på en fredag end lidt Spätburgunder? Dér kender I mig. Valget denne fredag faldt på én af slagsen fra Weingut Ellermann-Spiegel.
Ugen bød også på et enkelt lille glas af denne Arboleda Carmenere fra Viña Arboleda … det lille sideprojekt for Eduardo Chadwick a.k.a. Viña Errazuriz. Det er et vinhus/projekt, som jeg har skrevet om tidligere, nemlig da jeg smagte deres Arboleda Pinot Noir.
Vin på en mandag … uhørt, men konen insisterede. Hende siger man ikke imod, så jeg åbnede denne Luccarelli Primitivo di Manduria Ampelo fra kooperativet Terre di Sava, som ligger ved byen Sava mellem Taranto mod nordvest og Manduria mod sydøst i Puglia … Apulien, Italiens hæl.
I gang med at lave pizzaer her til aften … 3 x pizza pepperoni, 1 x pizza Bianco med nye kartofler og rosmarin samt 1 x pizza med San Marzano tomater. Laver de, på pizza-sten på Weber’en … det fungerer fint. Så skal der selvfølgelig også lidt italiensk vino til, og det blev denne lille Barbera d’ Asti Ajan fra vinhuset Azienda Agricola Villa Giada Andrea Faccio.
Die Spätburgunder dieses Freitag er fra Mosel, en Monteneubel Spätburgunder fra et af Mosels ældste vinhuse med en spændende historie … og et fedt navn, Weingut Immich-Batterieberg.