Sidste vin hos Gert blev denne flotte og næsten legendariske Spanier … jeps, korrekt i første hug. Vinen med den ikoniske og historiske etiket er Castillo Ygay Grand Reserva Especial fra vinhuset Marqués de Murrieta.
Vinhuset holder til på slottet Castillo de Ygay i byen Logroño-Zaragoza i hjertet af Rioja Alta distriktet, og dermed faktisk samme område som aftenens første rødvin, og tæt på floden Rio de Valsalado.
Marqués de Murrieta er grundlagt tilbage i 1852 af Luciano de Murrieta. Han er født i Peru i 1822, men havde sin barndom i England, hvor hans forældre arbejdede i engelske banker inden de flyttede til Spanien, hvor de bosatte sig i Rioja området.
Da Luciano de Murrieta var 18 år gammel, så meldte han sig i den spanske hær og blev assistent for General Espartero, som senere blev sendt i eksil i London. Luciano fulgte med, og i England lærte han bl.a. noget om vin og undrede sig samtidig over, at man kun drak Sherry, Portvin og ellers kun franske vine i London.
Da han kom retur til Spanien besluttede Luciano de Murrieta for at lave vine, som kunne sælges internationalt, og i 1852 producerede han sine første vine. Han sendte derfor hundrede 72 liters fade til henholdsvis Cuba og Mexico, men desværre forliste skibet til Mexico ved indgangen til Veracruz, men skibet til Cuba ankom med sit dyrebare last og vinen blev en kæmpe succes. Og det blev startskuddet til vinhuset Marqués de Murrieta.
I 1878 købte Luciano en ejendom i Logroño, og byggede slottet Castillo de Ygay, et vaskeægte slot, bygget efter forbillederne i Bordeaux. Og der kom virkelig skik på produktionen af Rioja vinene. Masser af internationale priser væltede ind, og Luciano blev endda udnævnt til Marquis af dronning Isabel II.
Han blev også i 1907 æresborger i Logroño for sit kæmpe arbejde og for at have bragt nye vinificeringsteknikker til området. Han døde i 1911 uden en direkte arving, så det blev derfor hans nevø Julián de Olivares, som arvede slottet og vinmarkerne. Han blev ved roret helt til 1977.
I 1983 blev slottet solgt til Vicente Cerbrián Sagarriga, Greven af Creixell. Han foretog et kæmpe renoveringsarbejde, både bygningsmæssigt og vinmæssigt. Hans mål var ikke at lave om på det hele, men at bevare vinens høj kvalitet. Han tilførte stedet det udstyr som kunne gøre Marqués de Murrieta til en af de bedste vinproducenter i verden. Greven døde i 1996, blot 48 år gammel, mens hans kone og børn besluttede at fortsætte hans stor værk.
I dag er det sønnen/de nye greve Vicente Dalmau Cebrián-Sagarriga som – sammen med søsteren Cristina – driver vinhuset. Den unge Vicent Dalmau er uddannet indenfor økonomi, administration og jura, men har altid løbende arbejdet på Marqués de Murrieta.
Vinhuset har i alt 300 hektar vinmarker omkring Castillo de Ygay i det område som lokalt kaldes for Tres Marqués (de 3 grever). Det skyldes, at jorden ligger lige mellem vinhusene Marqués de Murrieta, Marqués de Vargas og Marqués de Romeral. Det er et område, hvor temperaturen som regel højere end i de andre områder af Rioja. Vinmarkerne er beplantet med Viura for de hvide og Tempranillo, Garnacha, Graciano, Mazuelo og Cabernet Sauvignon for de røde.
Udover Castillo de Ygay og de 300 hektar vinmarker i Rioja, så ejer familien også vinslottet Pazo de Barrantes med 12 hektar vinmarker i Rias Baixas.
Nå, men her har vi husets topvin Castillo Ygay Grand Reserva Especial, som er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken La Plana, som ligger i 485 meters højde ikke langt fra Ygay.
I denne årgang 2004 er vinen lavet på 93% Tempranillo og 7% Mazuelo. Maceration egentlig ganske kort tid … alene 11 dage og så har vinen lagret 29 måneder på amerikanske barriques, heraf mindst 10 måneder på nye fade. Efter vinen er flaskes lagrer den yderligere 36 måneder, inden den frigives til salg. Den har høstet talrige priser, og her i årgang 2004 bl.a. 95 point af Parker, 91 point af Wine Enthusiast og 95 point af den spanske Peñin Wine Guide.
Lad os smage vinen, som i næsen virker meget kødfuld med bacon, kold røg, blæk, mørke … nærmest sorte bær, måske endda lidt tørret frugt, kakao, læder, ristede kaffebønner, eg, svag vanilje, en svag grøn note også … og ellers lidt krydderier oven i hatten.
I munden er vinen slet ikke så tung, som man kunne frygte af sådan en ældre Rioja dame … faktisk tværtimod. Der er dejlig frugt renhed, godt med tanniner …ikke stramme, men modne. Der er god friskhed, hvid peber, figner, blødhed og syrlighed i god balance. Det er blødt og elegant med et strejf af sødme. Virker spillevende og tiltrækkende … som en spansk señorita skal være.
Fundet på Uvinum, hvor prisen er 446,23 kr.
Rating 6/7 
På Langeland ligger det utroligt smukke Tranekær Slot tæt ved den lille landsby Tranekær. Herfra kommer der noget så – for denne blog – eksotisk, men ellers ganske dansk, nemlig en herlig lille kirsebær, en sød og aromatisk dessertvin … Grevindens Kirsebærvin.
Fra Amarone til American Cab … nemlig denne Cabernet Sauvignon Reserve, som kommer fra den efterhånden berømte amerikanske vinhus Columbia Crest Winery, som ligger en kilometers penge nordvest for den lille by Paterson, lige ved floden Columbia River i Washington State.
Videre til Italien … helt præcis til Verona i Veneto, hvor vi finder kooperativet Cantina Valpantena Verona, som står bag denne Torre del Falasco Amarone del Valpolicella, som vel nærmest er kooperativets topvin.
Så kom der en spanioler på bordet … eller rettere sagt en spanier på bordet, for man må vistnok ikke bruge ordet spanioler, som skal være racistisk nedsættende eller fornærmende overfor de dejlige mennesker fra det solrige og vinmæssige dejlige land. Never mind … vinen er denne Cerro Añón Reserva fra vinhuset Bodegas Olarra.
Gert og jeg har en speciel forkærlighed for Egon … ja, altså vine fra Mosels Rieslingkonge Weingut Egon Müller, men hvem har ikke det? Og fredag serverede Gert denne Kanta Riesling fra Egons australske projekt Kanta Wines. Men kan man egentlig lave ordentlig Riesling i det varme land Down Under? Omvendt, hvis nogen skulle kunne … så må det være Egon Müller.
Hvis vi taler om kærlighed og vin, så bliver man hovedkulds, rundt på gulvet, sommerfugle i maven forelsket i denne Henkenberg Spätburgunder GG fra Weingut Salwey. Teknisk set – hvis vi skal være helt korrekte – blev flasken åbnet torsdag, da vinbuddy Jan kom forbi. Han havde netop hentet flasken på Salweys vingård i Oberrotweil i Kaiserstuhl. Men flasken blev skam tømt fredag, behørigt og helt efter bogen, så dermed er den vel også en fredags Spätburgunder.
Friday I’m in Love sang den ikoniske Robert Smith fra The Cure tilbage i 1992, og in Love kan man – specielt på sådan en fredag – let blive i denne tillokkende Malterdinger Spätburgunder fra én af de store producenter i vinregionen Breisgau i Baden, nemlig Weingut Bernhard Huber.
Vignerons Gourdon er Château Tour Grise og Château Tour Grise er Vignerons Gourdon. Med andre ord er vi tilbage hos den lille biodynamiske vinproducent Philippe og Françoise Gourdon i den lille historiske landsby Puy Notre Dame i appellationen Saumur i Loire. Og her med en Chenin Noir vin.
Så er vi igen tilbage hos ét af de fabelagtige vinhuse i Mosel med denne Piesporter Goldtröpfchen Riesling. Vi er nemlig hos Weingut Günther Steinmetz, som holder til ved byen Brauneberg i Mosel tæt på Bernkastel-Kues.