Den anden vin fra det store kooperativ Cantina Colognola ai Colli var selvfølgelig Amarone della Valpolicella og jeg smagte vinen i årgang 2020.
Denne Amarone er lavet på et blend af druesorterne Corvina, Corvinone, Rondinella og Cabernet Sauvignon.
Efter en omhyggelig appassimento-proces, hvor druerne tørres i flere måneder for at koncentrere smag og sukker. Efter tørring vinificeres druerne med moderne teknik, men med respekt for tradition og så lagres vinen i 36 måneder på egetræsfade og derefter 6 måneder på flaske.
Igen starter duft med noget lakrids, men her er der også mørk chokolade, cedertræ, nødder, karamel, tobak, vanilje og umiddelbart virker frugten ikke så fremtrædende. Det er en mørk og kraftig vin, hvor frugten mest er sorte kirsebær, blommer og figner … har tørt træ, som faktisk dominerer en anelse.
Men nu er der skrald på smagen … mørk, fyldig og intens … og så kommer der også omgående både stærk alkohol og peber, der viser tænder. Vinen er krydret og frugten er sorte kirsebær, blommer og figner … masser er mørk kraft … 90 point.
Forhandles af Vinøen.dk, hvor en flaske koster 249 kr. , mens prisen er 179 kr. ved køb af 6 flasker.








