En af tirsdagens vine var denne Foundation Sauvignon Blanc fra et af Sydafrikas største vinhuse, nemlig Nederburg. Nederburg er beliggende i Paarl dalen, som grænser op til de storslåede Drakenstein bjerge samtidig med, at ejendommen er omgivet af andre store vingårde, som producerer nogle af verdens bedste vine.
Nederburg stammer tilbage fra 1791, da Sebastian Nederburg fra Sydafrika skænkede et stykke land til den tyske immigrant Philip Wolvaart, som straks byggede ejendommen og plantede vinstokke på området. Nederburg er i dag samtidig Sydafrikas mest vindende vingård, hvilket dog primært skyldes den særdeles innovative og driftige winemaker fra Tyskland, Johann Graue, som købte vingården i Paarl i 1937.
Straks efter overtagelsen begyndte Johann Graue at udvikle et omfattende plante-forbedrings-program, der den dag i dag stadig er igang. Dette program samt planteskolen, hvor der udvikles meget fint plantemateriale til Nederburg, har en stor del af æren for Nederburgs fortsatte succes. Idet Johann Graue indså, at frugtens kvalitet var nøglen til kvaliteten af de vine, man producerede på vingården, etablerede han en stærk vindyrkningstradition, som kom til at udgøre fundamentet for Nederburgs formidable ry og rygte.
I 1944 var Nederburg blevet en jævnlig prisvinder ved det årlige Cape Wine Show og i 1947 vandt Nederburg flere medaljer end nogen anden producent ved dette show. Johann Graues søn, Arnold, studerede vindyrkning i Tyskland og kom hjem for at føre sin fars traditioner videre. Han blev på tragisk vis dræbt i en flyulykke i 1953, men selv ikke hans fravær ved Western Province Wine Show samme år kunne lægge en dæmper på hans præstationer; Nederburg vandt nemlig 12 førstepladser samt trofæet for showets mest fremragende vin.
Heldigvis var Johann Graue i stand til at tiltrække en anden meget talentfuld tysk winemaker; nemlig Günter Brözel, som senere blev et af de største navne inden for sydafrikansk vindyrkning. Günter Brözel tiltrådte i 1956 og udover at videreudvikle Nederburgs navn inden for den lokale vinindustri, var han også i løbet af sine ca. 30 år på vingården stærkt medvirkende til at bane vejen for Nederburg på den internationale vinscene.
Hans vine vandt regelmæssige guldmedaljer ved International Wine & Spirit Competition i London. I 1980 vandt Nederburg flere medaljer ved denne prestigefulde vinkonkurrence end nogen anden sydafrikansk vinproducent. Så det kom ikke som nogen overraskelse, da Günter Brözel i 1985 som den første producent af en sydafrikansk vin vandt den ansete International Wine & Spirits Competition Winemaker of the Year Award i London. Han vandt også Robert Mondavi trofæet for sin nektar-lignende Edelkeur, en noble late harvest vin, der senere blev den vin, som Capes berømte dessertvine blev sammenlignet med og bedømt udfra. Han nåede at vinde yderligere 14 guldmedaljer ved det årlige show samt utallige andre internationale medaljer inden han trak sig tilbage i 1986.
Efterfølgerne har med jævnlige trofæer og medaljer ved SA National Wine Show (Veritas), Michelangelo International Wine Awards, Old Mutual Trophy Wine Show, Tri-Nations Wine Challenge og International Wine & Spirit Competition formået at løfte arven efter Günter Brözel i de mere end to årtier, der er gået siden han trak sig tilbage. I dag står kældermester Razvan Macici i spidsen for et team af sydafrikanske winemakere, hvis arbejde indtil videre har ført til utallige flotte og prestigefulde internationale medaljer.
Af de seneste prisvindende bedrifter kan nævnes, at Nederburg ved Michelangelo International Wine Awards 2006 var den vinproducent, der modtog flest medaljer; en Grand Gold Award og 12 medaljer. Ved sidste års SA National Wine Show vandt Nederburg ikke færre end 32 Veritas medaljer.
Vinen her er en “Foundation” tilegnet vingårdens grundlægger Philip Wolvaart. Ren Sauvignon Blanc. Lad os smage vinen.
Duftmæssigt masser af syrlige grønne æbler, kiwier og grønne stilke. Smagsmæssigt imidlertid ovre i den anden lejr med sødme, lidt cremet i udtrykket, svage krydderier og ellers ikke den store mineralitet. Eftersmagen lidt kort, men bestemt en vin, som mange vil kunne li’.
Købt i supermarked, mener det er SPAR og Kiwi som forhandler, pris omkring 55 kr.
Spätburgunder på en lørdag er godt … spätburgunder er nu altid godt … i hvert fald, hvis det er fra hænderne af en dygtig vinmager. Sådan én findes hos Weingut Duijn, som vi finder i den lille by Bühl, ca. 20 km. nordøst for Strasbourg, nær Bühlertal i Baden-regionen, den sydligste af Tysklands tretten regioner.
Pinsens første rødvin … én af de mange (18 helt præcis) spätburgundere, som jeg netop har indkøbt i Tyskland. Vi er på vingården Riederbacher Hof i den lille by Bechtheim i Rheinhessen, lige nord for Pfalz, hvor Weingut Spiess holder til.
Weekenden og Chianti fra Castello di Monsanto … fuck, hvor spiller de to ting bare godt sammen. I marts måned smagte jeg husets topchianti, nemlig
Næste vin … også en hvidvin, men denne gang en Riesling, og fra Mosel. Vingården ligger midt i den lille by Leiwen i den store sløjfe på Mosel floden mellem Klüsserath og Trittenheim.
Ugen bød på et par vine … først denne hvidvin fra en gammel kending, nemlig Weingut Hans Wirsching i Franken.
Aftenens sidste vin var denne Terra D’Alter Alicante Bouschet fra vinhuset Terras de Alter Companhia de Vinhos. Vi er i Portugal, helt præcis i byen Fronteira i Alentejo.
Med næste vin er vi hos vingården Domaine de Poulvarel i vinområdet Costières de Nîmes i Rhône. Vingården drives af Elizabeth og Pascal Glas, som overtog familiedomænet på 10 hektar i 2004.
Med næste vin er vi lidt længere syd på, nemlig i en lille by Morales de Toro, dvs. i vinområdet Toro i Spanien. Området byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine.
Lørdag lidt gæster … og selvfølgelig lidt vine på bordet, blandt andet denne gamle kending, Domaine Agapé med den charmerende Vincent Sipp ved roret. Nu har jeg skrevet om Domaine Agapé flere gange, da jeg har smagt hovedparten af hans vine, så jeg skal ikke trætte jer med en helt masse om selve vingården nede i Alsace.