Vi skal tilbage til 2019, hvor jeg sidst smagte vinen Almaviva fra Mouton Rothschilds chilenske vinhus Viña Almaviva og nu havde Jan taget vinen med i årgang 2015.
Viña Almaviva er skabt i samarbejde mellem nu afdøde Philippine Rothschild samt Eduardo Guilisasti Tagle fra Viña Concha y Toro, der er Chiles største vinhus – et joint venture startet i 1997.
Joint ventures er lavet ved, at Viña Concha y Toro er kommet med 60 hektar af deres bedste vinmarker i området Puente Alto, den nordlige del af Maipo Valley syd for Santiago, mens Rothschild familien er kommet med know-how, kunnen og erfaringer med at lave vine som Château Mouton Rothschild og Opus One … og derudover ikke mindst deres navn.
De ældste af vinmarker er plantet tilbage i 1978 og området er kendetegnet af sin klipperige undergrund, kolde og regnfulde vintre, der efterfølges af somre med varme dage og kølige nætter. Allerede for 30 år siden blev området kendt for sine optimale betingelser til dyrkning af Cabernet Sauvignon.
Derudover har de to vinhuse investeret massivt i et moderne vineri, som man startede på i 1998 og som blev indviet i år 2000. Det er tegnet af den berømte chilenske arkitekt Martín Hurtado og I kan se vineriet på billedet ovenover.
Vineriet er inspireret af området, så er der anvendt træ fra de lokale skove. Taget skal symbolisere Andesbjergenes form og dermed passe ind i omgivelserne, mens udsmykningen og interiør er inspireret af den lokale Mapuche kultur.
Inspirationen er også gengivet på vinene, idet etiketten på flaskerne er udsmykket med gamle symboler fra Chiles oprindelige beboere, mens navnet Almaviva er hentet fra hovedpersonen i Figaros Bryllup, der oprindelig er skrevet af Beaumarchais.
På etiketten er navnet Almaviva endda også skrevet med Beaumarchais’ egen håndskrift. Det var i øvrigt Wolfgang Amadeus Mozart, der bearbejdede Figaros Bryllup til en af de mest populære operaer nogensinde.
Der anvendes bedst mulig teknikker for at lave den bedste vin på Viña Almaviva. I markerne drypvandes vinstokkene, så hver enkelt stok får tilført nøjagtig den mængde vand, der er nødvendig, og drueklaserne høstes med største varsomhed på det mest optimale tidspunkt.
Vinmarkerne ligger i 650 meters højde og man har – selvfølgelig – plantet 5 forskellige druesorter, nemlig de klassiske Bordeaux druer og i denne årgang 2015 er det 73% Cabernet Sauvignon, 22% Carménère, 4% Cabernet Franc samt 1% Merlot.
Vinene lavet på vineriet i 2 rum, som er tilpasset størrelsen af husets to primære parceller. Der vinificeres vinene i store rustfrie ståltanke med både udblødning, alkoholisk gæring. Den malolaktisk gæring sker spontant inden vinen skal lagres.
Der sker – som på Château Mouton Rothschild – i en specialbygget Grand Chai. Ja faktisk har vinerier to af slagsen. I den første lagrer vinene på barriques 10 måneder, hvorefter fadene overføres til den anden Grand Chai, hvor de lagrer 6-9 måneder inden klaring med æggehvider og aftapning på flasker.
Duftmæssigt er det en skøn kombination af tryksværte, tjære, jod, oksefond indkogt med marv, tørbagte kastanjer, blodpølse og mørk frugt med solbær, brombær, svesker og enebær, masser frugtrigdom suppleret med engelsk lakrids, jernbanesveller, røg, kakao, vanilje samt mørk chokolade.
Smagen er tyk og fed med høj viskositet, fed mærk frugt med sorte kirsebær, solbær og ribs … samtidig er vinen sindssyg tør, det er tørt træ, cedertræ, grafit, sværte, tørrede blomster og tanninerne er ret tætte og alligevel pænt integrerede, hvilket bidrager til balancen i denne tætte, tørre og kraftfulde vin … en ordentlig mundfuld, men smager fandeme godt. 97 point.
Da 2015 kom op markedet, blev den forhandlet af Philipson Wine, hvor en flaske kostede1.434,95 kr., mens prisen var 1.195 kr. ved køb af 6 flasker. I dag er den endnu dyrere.
I runde 2 havde vi lidt bøvl med at spotte Steffen næste vin, som var en 2015 Margaux fra Château Bellevue de Tayac, der er ejet af Domaines Fabre, som også ejer en række andre bordeauxslotte.
Da Emil Skytte Pedersen startede med at lave sine Aux Mages vine i Californien, så var det i vinkælderen hos Ryan Roark og hans vinhus Roark Wine Company i et industrikvarter i Buellton.
Produttori del Barbaresco er et kooperativ, som vi tidligere har smagt vine fra … sidst var det en
Hartley-Ostini Hitching Post Winery blev kendt efter filmen Sideways om de to venner Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post. Jeg har før smagt vine derfra, men Jan havde taget deres 2016 Big Circle Syrah med.
Mit første bidrag til vinene denne vinaften var lidt funky … eller skulle måske hellere sige lidt diskofil, for vinen kommer fra vinhuset Disko Wines og var en lys 2022 Gamay Noir.
Til forretten med noget varmrøget laks og salat ovenpå ristet rugbrød serverede Gert E en hip og moderne orangevin på en ret sjælden druesort og det var denne 2017 Roter Traminer H Orange fra det biodynamiske vinhus Weingut Alice & Roland Tauss.
Vores vinaften startede med bobler, for Gert E serverede denne Meunier des Trois Côteaux Extra Brut fra den lille mikroproducent Audrey Brocard … en rigtig Grower Champagne, som man også kalder det.




Sidst jeg smagte en Riesling fra den unge Markus Huber på Weingut Huber i Reichersdorf i Traisental var det en 2023 Getzersdorfer Engelsberg Riesling, men nu smager jeg fra samme årgang hans Inzersdorf Rothenbart Riesling.